Hvad er fastkurspolitik?

Fastkurspolitik betyder, at værdien af bestemte valutaer nogenlunde fastholdes i forhold til hinanden. Det drejer sig altså om en pengepolitik, der forvaltes af nationale centralbanker, som løbende søger for at fastholde kurserne mellem forskellige valutaer. Kurserne fastholdes inden for et bestemt værdimæssigt område, for eksempel +/- 2%. I Danmark benyttes fastkurspolitik, som forvaltes af Danmarks Nationalbank.

For Danmarks vedkommende drejer det sig først og fremmest om at fastholde en valutakurs i forhold til euroen. Eftersom Danmark endnu benytter danske kroner, mens Danmark på den anden side er fuldgyldigt medlem af EU, er det nødvendigt for det økonomiske samarbejde mellem Danmark og resten af EU, at Danmarks kronekurs følger kursen på euro. Derfor er der aftalt en fastkurspolitik mellem Danmark og EU.

Fastkurspolitikken mellem Danmark og EU

Fastkurspolitikken mellem Danmark og EU betyder helt konkret, at prisforholdet mellem danske kroner og euro ikke må svinge mere end højst +/- 2.25%. Dette giver et reelt udsving i værdi for en euro på mellem 7.29 og 7.62 kr. Nu er 33 øre selvfølgelig ikke meget i udsving, når det gælder en enkelt euro. Men hvis vi taler om en million euro, bliver det altså til 330.000 kr., som kursværdien kan svinge, trods fastkurs.

Imidlertid er et udsving på +/- 2.25% småting i forhold til det, der kaldes for ‘flydende valutakurser’. I modsætning til faste valutakurser er flydende valutakurser ikke styret af centralbanker. Flydende valutakurser retter sig udelukkende efter de internationale valutamarkeder, hvor valutaer handles, og dermed stiger og falder i pris alt efter efterspørgsel. Valuta er en vare.

Men når et land betjener sig af en fastkurspolitik, kan man styre værdien af ens valuta, så den følger en eller flere andre valutaer. Dette giver en stabilitet i forhold til handel med de lande, der har en valuta, man lægger sig fast i forhold til. Tidligere, altså før indførslen af euroen, havde Danmark fastkurspolitik i forhold til den tyske D-mark. Simpelthen fordi det var i Danmarks interesse at følge den tyske valuta.

Nu, hvor euroen dominerer i Europa, er det i Danmarks interesse at følge euroen. Man kan diskutere – men det er et politisk spørgsmål – om ikke det ville være endnu bedre for Danmark simpelthen at have euro ligesom vores samarbejdspartnere. Men foreløbig er det altså en sammenhæng mellem danske kroner og euro, der er interessant ved den danske fastkurspolitik. Dette er nemlig vigtigt for danske virksomheder.

Hvad er vigtigt for danske virksomheder?

Når danske virksomheder handler med virksomheder i andre EU-lande, siger det sig selv, at det er bedst, at kursen mellem euro og danske kroner ikke svinger helt vildt fra den ene dag til den anden. Det ville skabe kaos, megen uro og konstante udregninger, hvis kursen mellem euro og danske kroner var flydende.

Hvis vi tager et eksempel, hvor en dansk virksomhed importerer vin fra Italien, og den italienske importør tager måske 3 euro pr. flaske vin. Med fastkurspolitikken, +/- 2.25%, kan denne pris således maksimalt svinge mellem 16.40 kr. og 17.15 kr. Hvis kursen mellem euro og danske kroner ikke lå nogenlunde fast, kunne prisen for den italienske vin i princippet svinge mellem hvad som helst. Den ene dag kunne vinen måske komme ned på 5 kr. pr. flaske. Men dagen efter kunne samme vin koste 100 kr. pr. flaske.